Marguerite
Blomsten er de enkimbladede og de tokimbladede planters
kønsorganer. Den fuldkomne blomst består af
følgende dele:
bægerblade, calyx bestående af sepale blade (som regel
ufarvede, dvs. grønne)
kronblade, corolla bestående af petale blade (som regel farvede,
dvs. andre farver end grønt)
støvblade, androecium (fra græsk andros = "mand")
bestående af filamentet, (støvtråden), som
bærer antheret, (støvknappen)
frugtblade, gynoecium (fra græsk gyne = "kvinde") bestående
af en pistil, (griffel), som fører til carpeller,
(frøanlæg). Spidsen af griflen hedder stigma
(støvfang).
Ét eller flere af de nævnte dele kan mangle, og så
taler man om en ufuldstændig blomst. Hvis støvblade eller
frugtblade er fordelt på forskellige blomster, taler man om
særkønnethed. Blomster kan ikke parre sig.
Slægten Valmue (Papaver) har
flerbladet støvvej med
siddende støvfang, og den énrummede kapsel åbner
sig ved små klapper foroven. Mælkesaften er hvid eller gul.
Flere arter er vildtvoksende i Danmark. Opiumvalmuen dyrkes som
prydplante i vores haver. Dens frø bruges til fremstilling af
"Birkes", og man laver opium og andre opiater af dens indtørrede
mælkesaft. I det følgende nævnes kun de arter, som
ses jævnligt i Danmark.
Kodriver (Primula) er en stor
slægt, som er udbredt i Europa,
Asien og Nordamerika med hovedvægten i Østasien.
Følgende arter findes vildtvoksende i Danmark...
Krat-Viol (Viola riviniana) er en
staude med en rosetdannende
vækst. Stænglerne er opstigende og bærer nogle
få blade. Både blade og stængler er helt glatte eller
i hvert fald kun svagt hårede. Bladene er spredtsiddende og
hjerteformede med bugtet rand. Oversiden er klart grøn, mens
undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i april-maj.
Blomsterne sidder på særlige stængler, og de er
blegblå med en tyk, hvidlig spore og veludviklede, kvadratiske
vedhæng på de øvre bægerblade. Frugterne er
kapsler med få frø. De to arter Krat-Viol og Skov-Viol
(Viola reichenbachiana) er forbundet ved talrige mellemformer. De
fleste af disse er uden tvivl bastarder.
|
